Hold musen over et billede, for at få det forstørret! 



       
           

Jeg fik for snart et års tid siden den sy- og broderimaskine, som jeg “altid” har ønsket mig. Det har betydet mange hyggelige timer med at tilrettelægge og lave broderier af mange slags. Jeg har lavet en del broderier på børne t-shirts - samt selvfølgelig på en del af mine egne og familiens (bare for at øve mig lidt!!). Det er sjovt at se ungernes begejstring, når de får en bluse med et motiv, de selv har valgt - og så er det sjovt at lave.

Jeg har flere tusinde designs som jeg kan variere på mange måder. Jeg kan sætte flere designs sammen og lave navne på m.m. Jeg har motiver med f.eks. Disney, Pokemon, Bratz, Peter Plys, Didl, Landet for længe siden (Dinoer)Hafferlaffen, Turtles, Little Pony, Spiderman, Care Bears, Tintin, Søren Brun, Flintstones, Garfield, Minnie og Mickey, Den Lille Havfrue, Belle, Snehvide, Yasmine, Anders And-figurerne, Lady og Vagabonden, Dalmatiner, Fugle, fisk, blomster, hunde, katte, heste og meget, meget andet.

Jeg har sparet op til et design-program, så jeg også selv kan designe motiver ud fra f.eks. billeder eller tegninger.

Du kan se nogle få af mine broderier her på siden. Såfremt du selv er interesseret i at få lavet et broderi, så kontakt mig på mail. Vi skal nok finde ud af et motiv og en pris, f.eks. børne t-shirt med motiv 100 kr. Hvis du selv kommer med bluse eller lignende er prisen 50 kr.


Tilbage til forsiden

 

webmaster